Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Arbejdsgrupper i fuld gang på marinaen

Besøg fra Assens Marina og spørgsmål til havnefogeden Alex om bådhåndtering

De to arbejdsgrupper, der skal udarbejde forslag til en realisering af marinaplanen, har været på arbejde her efter sommerferien.

Infrastrukturgruppen har været i gang på to workshops om mulige forslag til ny servicekaj, slæbested, ny kran og placeringen af disse. Til den seneste workshop den 5. september 2017 havde arbejdsgruppen inviteret havnefoged Alex Hansen fra Assens Marina. Alex fortalte om den løsning, der er valgt i Assens med standardstativer, kraner og andre faciliteter til bådhåndtering. Der var mange spørgsmål og vi har samlet dem og svarene her. Næste opgave for infrastrukturgruppen er en inspirationstur til to andre marinaer, som håndterer bådene forskelligt. Målet er at finde præcis den løsning, der passer til Middelfart Marina.

Vil du vide mere om intrastrukturgruppens arbejde?

Vi har oprettet en side til hver af arbejdsgrupperne, og den for infrastrukturgruppen finder du her. Vil du læse seneste nyt, så finder du også dokumenterne her:

Arbejdsgruppen for rekreative anlæg

Arbejdsgruppen for rekreative anlæg er sat på mindst lige så stor en opgave, som kollegerne i infrastrukturgruppen. Den 17/8 var gruppen samlet og brugte workshoppen til at fodre landskabsarkitekt Michael Finke med konkrete mulige placeringer på de mange mange konkrete forslag til faciliteter og aktiviteter på marinaen, der er kommet ind i høringsperioden. Som inspiration havde Michael Finke samlet eksempler på stemninger fra andre havne og marinaer, som du kan se i denne powerpoint.

Vil du vide mere om arbejdet med rekreative anlæg?
Arbejdsgruppen for rekreative anlæg har også deres egen side her. Du kan også læse seneste nyt her:

Brainstorm_arbejdsgruppen for rekreative anlæg