Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Møde om vinterpladser, slæbested, kontraktforhold 7. november 2017

Den 7. november 2017 var arbejdsgruppen for infrastruktur samlet på marinaen for at drøfte konkrete forslag til indretning af vinterpladser, placeringen af nyt slæbested, indretning af vaskeplads, alternativ placering af bro 9 og fremtidige kontraktforhold.

Trafik og vejchef Uffe Høybye lyttede til de sejlkyndige medlemmer, der til dagligt bruger marinaen, og deres holdninger til løsninger for bl.a. slæbested og servicekaj, som blev fremlagt på tirsdagens møde.

Der var bred enighed om, at de nuværende faciliteter skal udvikles og opdateres. Her blev der diskuteret flere løsningsmodeller.

Arbejdsgruppen har stor opmærksomhed på, at sejlerne ikke stilles dårligere økonomisk og på faciliteter ved den nye ordning. Derfor blev der besluttet nogle principper på mødet, som der var enighed om at arbejde videre med:

    • Vinterpladserne indrettes med standardstativer, så bådene pakkes i forskudt sildebensmønster, men med god plads agterud, så de ikke står klemt.
    • Den model, der besluttes for vinterpladser, skal være så fleksibel, at hvis der efter fx 5 år er mangel på pladser, så kan der inddrages det nødvenige areal, så den nye marinaplan ikke begrænser udviklingen i forhold til nye og eksisterende sejlere.
    • Gode erfaringer fra andre marinaer gør, at der arbejdes videre med spuleplads indrettet med vand og børster – og evt. højtryk. 
    • Der arbejdes videre med nye særskilte kontrakter for vand og land. Tanken er, at kontrakterne for vinterpladserne skal inkludere stativordning.

Læs mere i opsamlingen fra mødet her: